Kreds 150 - en del af Danmarks Lærerforening

Generalforsamling

Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i januar 2025. Den næste ordinære generalforsamling afholdes i marts 2026. Læs om seneste generalforsamling i Midtvendsyssel Lærerkreds.

Generalforsamling

Generalforsamling i Midtvendsyssel Lærerkreds

 

Ordinær generalforsamling - kort fortalt

Generalforsamlingen er Midtvendsyssel Lærerkreds' højeste myndighed og der afholdes ordinær generalforsamling hvert andet år i lige år i årets første kvartal.

Indkaldelsen skal jf. vedtægterne ske med mindst 3 ugers varsel ved opslag på tjenestestederne, på folkeskolen.dk og på kredsens hjemmeside. Med indkaldelsen følger en foreløbig dagsorden.

Ønsker du forslag på dagsordenen skal disse foreligge skriftligt hos kredsformanden senest 10 dage før afholdelsen

Endelig dagsorden offentliggøres senest 5 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingen kan alene træffe beslutninger om sager, der fremgår af dagsordenen og den er beslutningsdygtig, når den er lovligt indkaldt. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal, dog afholdes der altid skriftlig afstemning ved personvalg og hvis formand, dirigent eller 5 tilstedeværende medlemmer begærer dette.

Ved personvalg skal man være til stede eller have indgivet skriftlig bekræftelse på sit kandidatur.

Af vedtægternes § 6 fremgår det, hvilke punkter der skal være på dagsordenen.

 

Ekstraordinær generalforsamling - kort fortalt

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når formanden eller kredsstyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 10% af de almindelige medlemmer skriftligt kræver det og samtidig meddeler de emner, som kræves behandlet af generalforsamlingen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest l måned (skolefridage fraregnet) efter, at begæringen er fremsat. 
Ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden indkaldes med mindst 5 dages varsel ved opslag på tjenestestederne, samt enten ved opslag på www.folkeskolen.dk eller på kredsens hjemmeside.

Beslutninger træffes på tilsvarende måde som ved ordinær generalforsamling. 

 

 

 

Referat og bilag fra tidligere generalforsamling

Se materiale til kommende og fra seneste generalforsamlinger i Midtvendsyssel Lærerkreds