Kreds 150 - en del af Danmarks Lærerforening

Arbejdstid, løn og gruppelivsforsikringer

Arbejdstidsaftalen A20, opbygning af løn samt obligatorisk og frivillig gruppelivsforsikring

A20 -2

Arbejdstidsaftaler - hvordan er det nu, det er?

 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2020 blev LC (Lærernes centralorganisation) og KL enige om en central arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen.

Den arbejdstidsaftale kalder vi for A20.

Aftalen gælder alle, men i aftalen gives der mulighed for indgåelse af lokale aftaler.

I begge vores kommuner - Brønderslev og Jammerbugt - har vi lavet lokale suppleringer til den centrale aftale.

 

Den centrale aftale er gældende - men det er den lokale også.

 

Du kan finde den centrale aftale herunder. Ved at klikke videre til kommunesiderne her til højre kan du finde de lokale suppleringsaftaler

Arbejdstidsaftalen A20

Hvordan er din løn bygget op?

 

Lønnen er sammensat af

  • centralt aftalte løndele
  • lokalt aftalte løndele

 

De centralt aftalte løndele

De centralt aftalte løndele finder du i de overenskomster, Lærernes Centralorganisation har indgået med arbejdsgiverne, som er kommunerne, regionerne eller staten. 

En oversigt over de centralt aftalte løndele kan du finde på https://www.dlf.org/loen-og-vilkaar/#:~:text=L%C3%B8n%20og%20vilk%C3%A5rdlf.org/løn og vilkår

 

De lokalt aftalte løndele

De lokalt aftalte løndele på skoleområdet findes i forhåndsaftalen mellem din ansættelseskommune og Midtvendsyssel Lærerkreds. På bagsiden af din lønseddel kan du bl.a. se Brønderslev- eller Jammerbugttillæg samt tillæg for fx. PD. Disse forhåndsaftaler kan du finde ved at klikke på din kommune til højre på siden.

 

Ud over forhåndsaftalen findes en række specielle aftaler for de mindre personalegrupper og særlige arbejdsområder. 

 

 

Tillæg er fastsat som grundbeløb pr. 31.03.2000. De angivne satser skal derfor reguleres til nuværende lønniveau for at finde nutidsværdien ved at gange med den aktuelle reguleringsfaktor. Reguleringsfaktoren ændres normalt to gange om året, hhv. 1. april og 1. oktober.

Gruppelivsforsikringer

 

Du er som kommunal ansat omfattet af en gruppelivsforsikring gennem Forenede Gruppeliv. Denne forsikring omfatter dækning ved dødsfald og kritisk sygdom efter bestemmelser fastsat i gruppelivsaftale 94001 Lærernes Centralorganisation. Du kan læse betingelser mm. på fg.dk. Her kan du også logge ind og søge udbetaling for dækning af bl.a. kritisk sygdom.

 

Du opfordres til at søge vejledning om dækning mv. ved henvendelse til kredskontoret på 150@dlf.org eller det kommunale lønkontor.

 

Hvis du er privat ansat, vil en eventuel livsforsikring fremgå af din individuelle ansættelseskontrakt.

 

Tilløb af frivillig gruppelivsforsikring - én af Danmarks Lærerforenings medlemsfordele

Som medlem af DLF kan du tilkøbe en frivillig gruppelivsforsikring (Danmarks Lærerforenings frivillige Gruppelivsforsikring 74020). Den indeholder dækning for dødsfald og kun under særlige omstændigheder endvidere kritisk sygdom. Du kan på fg.dk læse betingelser for frivillig gruppeliv. Er du i tvivl, vil vi opfordre dig til at kontakte kredskontoret på 150@dlf.org