Kreds 150 - en del af Danmarks Lærerforening

Midtvendsyssel Lærerkreds bakker op om 1. maj

Skærmbillede 2026 04 24 114310
24. april 2026

Årets tema er sammenhold. Det er der brug for i en foranderlig verden

Midtvendsyssel Lærerkreds bakker - som en del af fagbevægelsen - op om 1. maj!

 

Næste fredag fejres der landet over 1. maj. I Midtvendsyssel Lærerkreds bakker vi - som en del af FH Brønderslev og FH Jammerbugt - op om dagen. Vi deltager. For fagbevægelsen og de resultater, som denne har medvirket til kommer også vores medlemmer til gode. Senest med OK26.

 

Betyder det, at Midtvendsyssel Lærerkreds alene peger på "røde" partier? Nej! I Midtvendsyssel Lærerkreds og i Danmarks Lærerforening er vi partipolitisk uafhængige. Derfor har vi også arbejdet for, at man alene holder fagpolitiske taler under arrangementerne i begge kommuner.

Samtidig har vi stor respekt for, at fagbevægelsen har rødder i de "røde" partier.

 

I Midtvendsyssel Lærerkreds taler vi "skole" med alle dem, der vil tale skole - om de er blå, grønne, sorte, lilla eller røde. For vi tror på, at det kun er sådan vi udvikler skolen bedst.

 

Temaet er SAMMENHOLD

 

I Brønderslev afholdes arrangementet om formiddagen hos 3F Midtvendsyssel, mens det i Jammerbugt kommune afholdes fra 14-17 på skovlegepladsen i Tranum.

 

Vi håber at se jer!

 

Se mere om arrangementerne på vores side på facebook: Midtvendsyssel Lærerkreds - kreds 150