Kreds 150 - en del af Danmarks Lærerforening

Medlemsbrev 10 - 2024

04. november 2024

Medlemsbrev 10 - 2024 om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling og kongres

Ekstraordinær generalforsamling


Som jeg skrev i det sidste medlemsbrev, så afholdes der ekstraordinær generalforsamling. 


Datoen er fastsat til onsdag den 15. januar kl. 17 – cirka 18.30. Da der er tale om et formandsvalg, formoder vi, at der kommer flere medlemmer end sædvanligt, og derfor afholdes generalforsamlingen på Brønderslev Gymnasium, hvor de har en stor fællessal.
 
Den ekstraordinære generalforsamling kommer kun til at dreje sig om valg af formand og suppleringer af valg i forhold til de ledige pladser, der måtte blive, såfremt et af de nuværende kredsstyrelsesmedlemmer vælges til formand. Desuden er nogle af suppleantposterne pt ikke besat, hvorfor vi også vælger dem.

 

Hvis du går og overvejer, om du kunne tænke dig at blive formand eller få en af de øvrige pladser, der skal suppleres op med, så kan du kontakte kredsstyrelsens formand Kirsten Tranekær, hvor du kan høre nærmere om vilkårene for arbejdet i kredsstyrelsen. Det gøres pr. mail til KITR@dlf.org eller på telefonnr. 40 30 35 62.

 

Kongres


I dag er den årlige kongres i Danmarks Lærerforening startet. Der er to vigtige punkter på dagsordenen, som vi skal drøfte. Det første punkt er løn, hvor vi skal drøfte en ny lønstrategi. Det glæder vi os til at høre kongressens input til. Det andet vigtige punkt er lærerprofessionen generelt, men hvor vi  også kommer til at drøfte skolernes brug af uuddannede vikarer. 

Kongressen slutter på andendagen med en fejring af foreningens 150 års jubilæum, hvor blandt andet Statsministeren kommer og holder en tale. 
Du kan følge kongressen på Danmark Lærerforenings hjemmeside, eller følg os på vores Facebookside, hvor der jævnligt vil komme opslag fra kongressen.